Mængdelink i Bluebeam Revu

De fem bedste grunde til at bruge Mængdelink i Revu

Mængdelink hjælper Revu-brugere med at knytte Excel-filer direkte til markeringer i en PDF-tegning
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Lad os tage et hurtigt tilbageblik for at vise en funktion i Bluebeam Revu, du måske ikke kender, selvom den har eksisteret i flere år.

En af mine yndlingsudgivelser af Revu kom i 2017, da virksomhedens udviklere introducerede flere forbedrede opmålingsværktøjer, der muliggjorde intelligente arbejdsgange til materialeforbrug. Hvor fantastisk er det ikke, at man blot kan fremhæve længden af en bjælke, og så beregner den automatisk totalerne? Eller bruge Dynamisk udfyldning til at finde arealstørrelser ved at hælde maling på en plantegning og udfylde rummet eller området?

Min alletiders foretrukne funktion er imidlertid Mængdelink.

Med dette værktøj kan Revu-brugerne knytte Microsoft Excel-filer direkte til markeringerne i en PDF-tegning. Som du måske allerede ved, beregnes totalerne i Revu på Annotationslisten. Mængdelink går dog et skridt længere med oplysningerne. Når man opmåler materialer i Revu, opdateres opmålingen eller mængdetotalerne samtidigt i det tilknyttede Excel-regneark.

Hvad betyder det helt præcist? Her er de fem bedste grunde til at bruge Mængdelink i dine arbejdsgange.

Præsentationer: Uanset om du er en udvikler, der præsenterer for myndighederne, eller en myndighed, der præsenterer for offentligheden, kan visuelle, numeriske data være ekstremt vigtige. Når du laver præsentationer om arealanvendelse til et nyt byggeri, kan du få dine visuelle grafer opdateret automatisk og tegne et klart billede af hensigten med designet.

Ældre regneark: De fleste underentreprenører har et regneark, de bruger til at lave overslag. Disse regneark er en af grundene til, at du har succes; hvorfor droppe dem, når du kan forbinde dem til markeringer i Revu? Selvom regnearkene ikke indeholder mange formler, kan de oprettes, så de matcher kravene i din estimeringssoftware, så du bare kan importere.

Opdater nemt ved revisioner: Når du har alle markeringerne på plads til at indsamle mængder, er det virkelig let bare at opdatere de eksisterende markeringer, når der kommer en revision, frem for at starte forfra. Med funktioner som Sammenlign dokumenter og Overlejr sider finder Revu præcist, hvor der er foretaget ændringer, så du øjeblikkeligt kan opdatere din markering og regnearket på samme tid. Dette tegner også et ret godt billede af skred i omfanget til at begrunde yderligere materialer, tidsplanændringer og arbejdskraft.


OGSÅ I BUILT:


Standardisering og konsistens: Næsten alle virksomheder, jeg har været hos, har de samme problemer med overslag. De har fem beregnere, hver med deres egen metode til indsamling og beregning af materialer. De har hver især forskellige spildfaktorer baseret på forskellige erfaringer. De har måske endda et “vanskelig kunde”-tillæg, der øger prisen på hele tilbuddet. Dette gør det næsten umuligt at samarbejde, når det gælder. Med brugerdefinerede værktøjer og profiler i Revu forbundet til et standardiseret regneark med indbyggede standardformler kan vi fjerne fejl og skabe konsekvente og forudsigelige overslag, uanset hvem der udfører mængdeberegningen.

Samlinger: For nogen tid tilbage skrev jeg et indlæg, der præsenterede ideen om at lave samlinger ved hjælp af Områder i Revu. Mængdelink giver også en ny tilgang til at lave samlinger til mængdeberegninger. Et eksempel: Hvis man registrerer længdemålet på en mur med træramme, kan totalen sendes til regnearket. Derfra kan vi lave formler, der beregner den dobbelte murrem, ankerbolte med 183 cm afstand center-center (CC), antal stænger med 41 cm CC, isoleringsruller, formbrædder, gipsplader m.m. Hvor kraftfuldt er det ikke?

For at opnå de bedste resultater skal du først oprette specifikke tilpassede værktøjer til de materialer, du vil kvantificere. Dette vil ikke kun gøre tingene tydeligere, når du begynder at oprette links til dit regneark, men det vil også gøre det lettere at træne dit team i at bruge konsekvente, standardiserede værktøjer til at få forudsigelige resultater. Jo lettere du gør arbejdsgangen, jo mere sandsynligt er det, at brugerne vil tilpasse sig en ny proces. Det er også min erfaring, at jo mere de bliver involveret i at skabe processen, jo mere begejstrede bliver de. De mere erfarne beregnere giver den største værdi. Hjælp dem med at overgå til det digitale ved at bygge deres systemer ind i virksomhedens standarder.

Nu er overstregningstuscherne, der typisk blev brugt til at angive, at elementet var korrekt redegjort for, blevet til en digital highlighter, der beregner og overfører data til det formelfyldte regneark.

Jeg håber, at du fandt denne introduktion til Mængdelink nyttig, og at du har fået nogle nye ideer til, hvordan du selv kan implementere denne kraftfulde funktion i dine arbejdsgange.

Hvis du have mere at vide om Mængdelink og den tekniske side af implementeringen, kan du tjekke UChapter2-bloggen: “Sådan klargør du nemt Mængdelink i Bluebeam Revu”

Troy DeGroot

Troy DeGroot er Bluebeam Certified Consultant, Bluebeam Certified Instructor og implementeringsspecialist. Troy samarbejder med projektledere, ledere inden for bygningsinformationsmodellering/VDC og CEO’er/CIO’er for at øge produktivitet og forudsigelighed samt maksimere softwareimplementering.

Lag i Bluebeam Revu

Her er 8 måder, hvorpå lag skaber klarhed i Revu.